Til udekampen mod AGF på søndag, har vi valgt at forsøge at placere den aktive kerne på den nedre tribune efter en succesfuld kamp i august sidste år. Vi vil derfor opfordre alle aktive fans om at samle sig i bunden af nedre tribuneafsnit. Fans af Brøndby IF der ikke forventer at deltage i stemningen, bedes indfinde sig på øvre del af udeafsnittet.

Billetter til kampen kan købes på AGF’s hjemmeside og eventuelle resterende billetter vil blive solgt ved indgangen. Vi opfordrer dog til at alle køber hjemmefra, da afsnittet forventes tæt på udsolgt.

Har du endnu ikke transporten på plads, er der stadig få pladser tilbage i Slængets busser. Se forum for mere info.

Vel mødt i Aarhus – mod endnu en sejr!

Alpha