Så nærmer derby sig, og det lader til at Brøndbys samlede fanskare endnu en gang vil stå sammen, skabe et massivt og succesrigt boykot og sætte en tyk streg under, at uigennemtænkte og kortsigtede tiltag ikke er tilnærmelsesvis acceptabelt. Brøndby IF har også indset, at slaget på forhånd er tabt, og har således – først i dag, en uge inden kampen – åbnet op for billetsalget til Danmarks mest eftertragtede fodbold-opgør.

Ét er at Brøndbys fans bliver væk fra udebaneafsnittet i Parken på torsdag – noget andet er at Brøndbys fans stadig skal have nogle gode dage, særligt på kampdagen, hvor vi skal samles og overvære kampen i fællesskab. I disse timer bliver der lagt sidste hånd på de aftaler, der skal udforme Derby-programmet, som kommer til gavn for alle Brøndbyfans. Det færdige Derby-program bliver offentliggjort i løbet af weekenden og vil med 100% sikkerhed ligge klar inden søndagens kamp mod Odense Boldklub.

Derby-programmet udkommer i sin fulde form i weekenden, men allerede nu kan vi afsløre, at der er lagt planer for at fællesskabet skal sejre i form af en god onsdag med masser af aktiviteter omkring Brøndby Stadion og en kampdag om torsdagen, hvor en lang række af barer og beværtninger slår dørene op til storskærms-arrangementer. Gothersgade bliver altså stedet at være for alle Brøndbyfans på torsdag!

På vegne af de aktive fangrupper i Brøndby IF,

/a

Læs Alphas udmelding om derby-boykot HÈR
Læs Brøndby Supports udmelding om derby-boykot HÈR

OBS! Der har grundet en fejl stået at Gothersgade bliver lukket. Dette er selvfølgelig ikke korrekt, da vi næppe kan få lukket en hel gade af i København. Dette skal dog ikke ændre at alle Brøndby-fans opfordres til at søge mod Gothersgade. Mere info når programmet er klar!