Først af alt skal lyde et kæmpe stort tak til alle der gav bidrag ved indsamlingen til højtaleranlægget i går. Der blev i alt samlet hele 16.795kr ind, hvilket er dybt imponerende med den korte informationstid, samt det faktum at der kun var indsamlere ved Sydsiden.

Vi kunne allerede i går gøre os de første erfaringer med det nye set-up, og det tegner rigtig godt, men tager selvfølgelig tid for alle parter at finde sig til rette med anlægget. Det indsamlede beløb dækker lidt under halvdellen af de udgifter vi allerede har haft ved implementeringen af anlægget, og dermed en stor hjælp, da projektet har vist sig markant mere omkostningsfyldt end først antaget. Brøndby Tifos fanpulje giver ca. 8.000kr, og Alpha betaler så den resterende del til anlægget.