Vi hedder Brøndby IF. Vi spiller i gult og blåt. Vi har et logo med Brøndbys byvåben og en vimpel under. Vi spiller på Brøndby Stadion.

De ting er egentlig ret simple, det er grundlæggende symboler på, hvem Brøndby IF er.

Man kan sige, at ovenstående blot er nogle navne og farver, men de er grundstenene i, at alle ved, hvem vi er, og hvem vi holder med. Og mere end det – de binder os sammen og bærer fortællingerne og fællesskabet!

Mange har nok hørt historien om Austria Salzburg, som blev overtaget og udslettet af Red Bull-koncernen. Navnet, logoet, farverne og alle andre kendetegn blev ændret. Klubhistorien blev nulstillet og alt strømlinet omkring Red Bull-ejerskabet. Klubben slettet fra landkortet og erstattet med et marketingprojekt, der skal sælge mere energidrik.

Det er ét af de mest brutale eksempler på klubovertagelser i fodboldens historie, og det er forhåbentlig – og formentlig – meget langt fra, hvad der venter vores klub. Men det kan jo slet ikke ske i Brøndby… Eller kan det?

I starten af 2020 gik løse rygter på, at Red Bull skulle kigge på Brøndby IF som en mulig tilføjelse til deres konsortium af fodboldklubber. Til vores store glæde fik det rigtig mange Brøndbyfans på barrikaderne, men skræmmende nok var en mindre del ikke afvisende overfor et ejerskab, der grundlæggende ville fjerne alt hvad vi kender fra Brøndby IF og blive en del af én af fodboldens største fjender.

Der ville være et fodboldhold og et stadion, men ingen af de ting, som skaber vores identitet, ville være tilbage. Det ville ikke være Brøndby IF, men et nyt hold.

Og Red Bull er ikke den eneste fodboldkoncern – der er mange og flere på vej. Vores frygt er, at det på længere sigt bliver mønsteret, at man begynder at strømline disse, så klubberne kan brandes som én samlet enhed og langsomt mister deres identitet og lokalforankring. Her kan tages CFG (City Football Group) som et eksempel.

CFG ejer lige nu Manchester City og ni andre klubber. De er på udkig efter deres 11. klub, og man har i den hollandske klub NAC Breda formået at forhale et opkøb. Blandt deres ti klubber har de fået døbt fire af klubberne ”City” til efternavn. To klubber, Melbourne Heart og Club Atlético Torque, har fået ændret navnet, mens klubberne i Indien og USA er ”født” direkte ind i topligaerne på licenser. De fire klubber har fået den samme lyseblå farve som Manchester City.

Spanske Girona FC, der også ejes af CFG, har ikke fået ændret navnet. Men udebanetrøjerne er i de seneste sæsoner blevet City-lyseblå. De rød-hvide hjemmebanetrøjer har før været ledsaget med blå shorts, nu er den blå farve blevet lysere og også rykket op på skuldrene af trøjen. Hos CFG-ejede belgiske Lommel SK har City-farverne sneget sig ind på udebanetrøjen. Måske er det en lille ting, men det tyder på, at der langsomt flytter grænser mod et fælles udtryk.

At bryde med traditioner kræver selvfølgelig ikke, at man er en koncern. Et eksempel er engelske Hull Citys tidligere ejer, der ville skifte klubnavnet til “Hull Tigers” for at gøre klubben mere interessant på nye udenlandske markeder. Det blev dog afvist af det engelske forbund og idéen skabte store protester blandt fansene.

Ovenstående eksempler sker, som nævnt længere oppe, formentlig og forhåbentlig ikke i Brøndby IF. Men for at sikre det, så er vi nødt til hver eneste dag at stå op for de værdier, der udgør vores klub og fællesskab.

Identiteten er ikke kun det visuelle. Det er i lige så høj grad de fortællinger og følelser, som kendetegner vores klub. Et fællesskab der inkluderer fans, frivillige, amatører, og lokalsamfundet.

I Brøndby IF sætter vi fodbolden først, vi arbejder hårdt og dyrker talentet, vi værdsætter dem, som yder for fællesskabet, vi er jordnære, og vi har plads til alle typer i fællesskabet. Og vi står sammen gennem op- og nedture.

Det lyder basalt. Men måske er det fordi, at vi er vant til det, og fordi det er indgroet hos os.

Vi er en fodboldklub, og det er dét, som hele fællesskabet er bygget op om. Vi er ikke et biprodukt af alle mulige andre forretninger. Vores stadionfaciliteter kan udnyttes til f.eks. konferencer, vi sælger juletræer i december, og måske er vores snerydning en dag så effektiv, at vi kan tilbyde den til andre. Men fodbolden er altid først. Brøndby IF er – og skal altid være – først.

At en ny spiller i Superliga-truppen har stået på stadion som barn er efterhånden en kliché. Men alligevel, når det sker, så gør de os alle ekstra stolte. At de unge, som har løbet rundt omkring stadion siden de var små, bliver en del af idolerne. De debuterer, får succes og rykker måske videre ud i den store verden på eventyr. De betyder ekstra, for de er én af os.

Den nuværende sportslige strategi med fokus på talentudvikling gennem Masterclass og visionen med at prioritere Vestegnens talenter er med til at styrke den fælles forståelse om, hvad vi kan opnå – og den skaber drømme og ambitioner ned igennem ungdomsrækkerne.

Da Brøndby IF i 2018 stillede til kamp uden én eneste danske i startopstillingen, var det en enorm skuffelse for os. Selvfølgelig kan holdet realistisk set ikke udelukkende bestå af hjemmedyrkede talenter. Det skal suppleres med dygtige spillere fra ind- og udland, der har den rette mentalitet til at kæmpe for holdet – både på førsteholdet og i de forskellige ungdomsårgange. Men basen skal være vores egen, det bør være et mål for alle fodboldklubber.

Frivilligheden er essentiel for hele sporten og foreningskulturen i Danmark. Her er Brøndby IF som bekendt ingen undtagelse. Ingen klubber ville eksistere uden ildsjæle til at løfte de daglige opgaver. Naturligvis er der opgaver, som ikke udelukkende kan løftes af frivillige på grund af omfang eller kompleksitet, og så skal den løses bedst muligt dygtige medarbejdere eller andre specialister.

Men det er essentielt at passe på den frivillige kultur, værdsætte den og lytte til de mennesker, som af interesse og hjerteblod gør en forskel for hele fællesskabet. At vi som klub fortsat har et foreningsliv, der bakker op, ser sammenhæng og hyldes for deres mangeårige indsatser – uanset om det er som ungdomstrænere, holdledere, stadionspeaker eller noget helt fjerde.

Når Superliga-spillerne møder klubbens yngste omkring stadion, så hilser man og ønsker god træning Og når man møder en fan i Brøndby Shoppen, så giver man gerne en autograf og et billede. Selvhøjtidelighed skal være en modpol, så vi kan skabe de små forskelle i fællesskabet oppefra og ned til de næste generationer.

Samspillet mellem fans, klub og spillere er essentielt. For nogle år siden ønskede en udenlandsk assistenttræner at droppe ”fenerbachen” op til kampene. Han kendte ikke til samspillet mellem spillere og tribune og mente, at det var et forstyrrende element i opvarmningen. Men både vi fans og spillerne ønskede at forsætte, både for at fastholde det moralske boost, det giver at blive budt velkommen af tribunen, og for at bevare kontakten mellem spillere og tribune.

Ligeledes betyder Vestegnen og engagementet i lokalsamfundet meget. Vores klub og fællesskabet omkring kan inspirere, tage ansvar og være en støtte til dem, som har det svært. Unge på kanten, familier med begrænsede midler eller børn, der ikke har det nemt. Fodbold er oplevelser og fællesskab, som vi kan dele. Det skal vi invitere nye fans ind i.

Man kan så stille spørgsmålet, om de her forskellige ting overhovedet i fare, hvis – eller når – der kommer et nyt ejerskab? Det ved vi selvsagt ikke. Intet kan ændres, og alt kan ændres.

Klubbens identitet og særligt værdierne kan være svære at sætte ord på. For nogle er det her skriv måske en lang pærevælling af følelser, der egentlig giver sig selv. For mange er det en del af det hjerteblod, som udgør fundamentet i klubben.

Men vi vil hellere sætte klar fokus på dét, der driver vores kærlighed til klubben, og trække tykke streger i sandet, selvom det måske slet ikke er aktuelt, end vi vil gå på kompromis, fordi vi ikke gjorde noget.

Som fans – og som alle andre dele af fællesskabet – er vi nødt til at italesætte det, prioritere det højt og værne om det overfor nye potentielle beslutningstagere, så de tager det lige så seriøst, som vi gør. Ikke bare de næste beslutningstagere, men også de næste igen.

Hvorfor holder du med Brøndby IF? Er det kun på grund af titler og sejre eller er der også andre ting? Vi elsker også sportslig succes, men hvis det er den eneste grund til, at man holder med sin klub, så kan man lige så godt holde med alle mulige andre. Det handler om at finde det unikke i sin klub.

Brøndby IF har nogle værdier og en identitet, som vi ikke vil gå på kompromis med, og som ikke er til salg.

/Alpha Brøndby